Skolekontaktperson
 

Skolekontaktperson

At være skolekontaktperson er både en sjov og ansvarsfuld opgave.

Arbejde
Overordnet har kontaktpersonen ansvaret for skolens årlige Musik i Tide-koncerter fra planlægning til evaluering.

Det betyder, at det er kontaktpersonen, som indgiver koncertønsker, kontakter musikerne angående forplejning, parkeringsforhold og hjælp til opstilling, tager imod musikerne på koncertdagen – eller finder en anden til at gøre det, har ansvaret for, at skolen har et brugbart lokale og sørger for, at faglærerne har modtaget undervisningsmaterialerne, så de kan sikre eleverne den bedst mulige indgang til og udbytte af koncerten.

Det er også skolekontaktpersonen, som har ansvar for, at hver koncert evalueres.

Fra i år findes alle kontaktoplysninger, koncertplaner, undervisningsmaterialer og evalueringsskemaer på skolens personlige sider her på lms.dk. Det kræver blot, at du logger på i den sorte login-boks i højre spalte.

Og fornøjelse
Som skolekontaktperson har du stor indflydelse på både Musik i Tide-ordningen og skolens musikkultur, og du bliver desuden en del af et stort netværk af entusiastiske kontaktpersoner. Derudover giver stillingen mulighed for at møde det professionelle musikliv helt tæt på og deltage i blandt andet den årlige Musik i Tide Festival.

Læs mere om festivalen her.


Ny skolekontaktperson
Når skolekontaktpersonen træder tilbage, er det skolelederens opgave at finde en ny kontaktperson, sætte vedkommende ind i arbejdsopgaverne og pr mail informere kommunekontakt og områdekonsulent om skiftet. Find din områdekonsulenter her.

Den nye kontaktperson skal have overdraget login til lms.dk, og de nye kontaktoplysninger, navn og så videre skal tastes ind i skolens personlige oplysninger, som man kan redigere, når man er logget ind. Brugernavnet er altid skolens e-mailadresse, og alle opdateringsmails mv. vil blive sendt til både skolens og kontaktpersonens mail-adresser.

Levende Musik i Skolen

Vester Alle 15
8000 Aarhus C

8619 4570
lms|lms.dk

www.lms.dk

Se vores side på facebook

Find den rigtige medarbejder at kontakte under Sekretariat og ledelse.