Familiekoncerter
 

Kamæleon Koncerter – koncerter for familier

Kamæleon Koncerter er en ordning, hvor kommunen hvert år tilbyder fire familiekoncerter med professionel musik spillet i børnehøjde, specielt målrettet de 5-8-årige. Hovedformålet med koncerterne er at give børnene en anderledes og stor musikalsk oplevelse sammen med deres forældre.

Kanon kamæleon
Familiekoncertkonceptet har eksisteret siden 1995 og har vist sig at være et stærkt musikalsk aktiv for kommunen, som skaber begejstring hos både store og små.

Praktisk fordeling
Rent praktisk arrangeres koncerterne i samarbejde mellem LMS og kommunen. LMS har et bredt udvalg af professionelle musikgrupper, som kommunen kan vælge imellem.

Derudover står LMS for kontrakter og kontakt til musikerne samt pr-materiale som plakater og postkort, mens kommunen selv sørger for brug af pr-materialet, billetsalg, booking lokaler og selve koncertafviklingen.

Økonomisk
Samlet set dækker LMS den ene halvdel af koncertudgifterne og kommunen den anden plus KODA-udgifter og eventuelle udgifter til spillested.

For konkrete priser, kontakt LMS.

Det er kommunen selv, der bestemmer, om koncerterne er gratis og hvis ikke, er det også kommunen der fastsætter billetpriser og eventuelle abonnementsordninger.

Noget for jer?
Hvert år afholdes en Kamæleon Festival, hvor der præsenteres fire-seks af de musikgrupper, der spiller familiekoncerter den kommende sæson.
Til festivalen mødes repræsentanter fra alle deltagende kommuner, og der er mulighed for både at få inspiration til den kommende sæsons programlægning og udveksle erfaringer med de øvrige Kamæleon Kommuner.

Kunne I som kommune tænke jer at deltage ved Kamæleon Festivalen, få mere at vide om fordelene ved Kamæleon Koncerter og eventuelt få ordningen til jeres område, kontakt da LMS for yderligere information – lms|lms.dk eller telefon 8619 4570

Billetter til Kamæleon

Det er spillestederne i de enkelte Kamæleon Kommuner, der står for billetsalg til koncerterne. Du finder spillestedernes navne i koncertplanen.

Kamæleon Kommuner

Kamæleon Koncerter arrangeres i 2016-17 i samarbejde med følgende 24 kommuner:

Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Fredensborg, Frederikshavn, Gladsaxe, Guldborgsund, Helsingør, Hillerød, Horsens, Ikast-Brande, Kalundborg, Kerteminde, Kolding, Lyngby-Taarbæk?, Morsø, Næstved, Roskilde, Rudersdal, Skive, Svendborg, Viborg, Vordingborg og Aabenraa.

Find Kamæleon Koncerter

Find de aktuelle Kamæleon Koncerter ved at søge på målgruppen "Familier" i koncert-søgemaskinen herunder.

Find koncert