Tikke Takke Trio er et sjovt og farverigt band, drevet frem af et medrivende funky beat, der går lige i blodet og benene. Gruppen skaber et fantasifuldt børneunivers med sange, der blandt andet handler om livet på, i og ved havet.
Tikke Takkes musik er skrevet af Andreas Ugorskij med tekster skrevet i fællesskab med hundredvis af børn og den prisvindende historiefortæller Hans Laursen.
Sangene rammer eleverne i øjenhøjde og inviterer til fællessang og dans. Det bliver et festfyrværkeri af alverdens genrer, når eleverne skal med i Tikke Takkes legende, oceanblå univers.