KulturPartner
 

KulturPartner

LMS har siden 2009 arbejdet sammen med Teatercentrum og Dansehallerne om konkrete projekter og generel udvikling af samarbejdet mellem kunst og skole. Samarbejdet bærer titlen KulturPartner og udmønter sig i praksis i projekterne KulturPakker og KulturCrew.

Aktuelt afholder KulturPartner et tværkunstnerisk netværksmøde - Kunst i Øjenhøjde - 13. november 2018. Info og tilmelding her

KulturPakker er et samlet tilbud om danse-, teater- og koncertoplevelser til skolerne i foreløbig tre kommuner – Haderslev, Kalundborg og Skanderborg.
Fordelen for kommunerne er, at de kan planlægge og profilere kunstarterne samlet.
På projektets hjemmeside kan alle nemt danne sig et overblik over de mange aktiviteter rettet mod børn og unge.
Se mere på www.kulturpakker.dk
Se filmen om KulturPakker her

KulturCrew er et koncept, som parterne har udviklet i fællesskab i 2010, og som indebærer, at skoleelever uddannes i samarbejde og de mange facetter, som indgår i at planlægge og afholde arrangementer på skolen. Det kan være alt fra udvælgelse af koncerter/forestillinger, aftaler med kunstnerne, PR, byde velkommen, teknik m.m.
KulturPartners ekspertise i at undervise og forankre crews er hurtigt blevet meget efterspurgt fra skoler og kommuner.
Se mere på www.kulturcrew.dk