5. august 2021

Gratis koncerter

Udvidet samarbejde med Københavns Kommune betyder 30 gratis skolekoncerter til kommunens skoler. Fordeles efter først til mølle.

I skoleåret 2021-22 udbyder Levende Musik i Skolen 30 gratis skolekoncerter gennem København Kommunes Åben Skole.


I det forgangne år var der 10 koncerter på programmet, men efter en ihærdig indsats fra flere sider er Levende Musik i Skolen nu tre gange så godt repræsenteret i Åben Skole-kataloget i Københavns Kommune.


"Vi er i god dialog med Københavns Kommune om, hvordan vi kan få gang i et mere fast samarbejde, og vi håber på sigt at kunne køre en model der ligner mere den, vi har i vores øvrige samarbejdskommuner. Men her i første omgang betyder det altså, at flere skoler kan få glæde af en gratis skolekoncert via Åben Skole, og det ser vi som en god start," fortæller souschef i LMS Gitte Abildtrup.


Fordi koncerterne findes i Åben Skole-kataloget, er det op til skolerne selv at byde ind, og LMS fordeler så de 30 koncerter efter først til mølle-princippet. Hvis du sidder på en københavnsk skole og er interesseret, er det derfor bare med at komme til tasterne.


Tilmeldingen skal ske pr. mail til pernille@lms.dk


Læs om koncerterne HER