Nyhedsbrev

23. marts 2018

En lang, kedelig påskeferie truer – men fortvivl ikke, LMS har et par aktivitets-forslag:

For musikere er der mulighed for at bruge noget tid på at læse om og indstille sig selv eller kolleger til YAMawards, som er den internationale pris til verdens bedste koncert for børn og unge. Læs mere om prisen og hvordan I kommer i betragtning til den i nyhederne herunder.

Har man som lærer, formidler, musiker eller noget helt fjerde lyst til at få indflydelse på de danske skolekoncerter er det også nu, man skal til tasterne. LMS søger nemlig to nye medlemmer af det fagudvalg, der hvert år sammensætter det musikalske katalog, skolerne kan vælge koncerter i. Læs mere i nyheden Bestem musikken.

Og så er det også nu, du skal tilmelde dig efterårets LMS Showcase, som foregår 16.-17. september i Haderslev. Mere om det i nyhederne og på lmsshowcase.dk

Marts har været en travl måned for LMS med konflikt-forberedelse, turnéplanlægning og opstart af overenskomstforhandlinger for at nævne et par af de større projekter. Dertil kommer en udskiftning i medarbejderstaben hvor regnskabsassistent Mai Christensen har overladt sin stol til Chanette Spring. Chanette overtager Mais gamle opgaver og kan fanges på chanette@lms.dk

Efter påsken vil det vise sig, om strejke og lockout rammer de danske skoler og dermed LMS' skolekoncerter. LMS har handlingsplanerne klar, så der kan reageres hurtigt, hvad udfaldet end bliver. Målet er selvfølgelig at sikre at så mange koncerter som muligt når ud til eleverne, hvilket mange musikgrupper udviser stor forståelse for og er parat til at flytte turnéerne efter. Tak til dem!

LMS lukker telefonerne i påsken, men svarer på mails alle hverdage.

Rigtig god påske!


Seneste nyheder
11-04-2019 LMS Musikfestival får donation til ekstra aktiviteter
Jette Torp overrækker en donation på 25.000 kroner fra Østifterne.
11-04-2019 Nyt ansigt hos LMS
Levende Musik i Skolen sender informationsmedarbejder Karen Lund på barsel, men har en vikar klar.
01-04-2019 LMS-musikere er nomineret til Carl Prisen 2019
Prisen er Musikforlæggernes pris og uddeles den 30. april. Blandt de nominerede er Stine Michel.
28-03-2019 Velkommen til alle tiders største LMS Musikfestival
Verdens største musikfestival for børn og unge i skolen er dansk. Tilmeld dig allerede nu.


LMS – Levende Musik i Skolen
Vester Allé 15, 8000 Aarhus C
+45 8619 4570
lms@lms.dk
www.lms.dk
Afmeld Nyhedsbrev