Musiker hos LMS
 

Find musikgruppe

Musiker hos Levende Musik i Skolen – hvorfor?

Hvert år sender Levende Musik i Skolen omkring 100 musikgrupper ud i de danske grundskoler for at spille 2000-2300 koncerter for cirka 250.000 glade børn.

Målet med de mange skolekoncerter er at udvide danske børns musikalske horisont, skabe glæde og give musikundervisningen et løft gennem professionel, levende musik, der i sidste ende kan være med til at sikre et fortsat bredt musikliv i Danmark.

Sjovt og spontant
Men det er ikke kun skoler og børn, der får noget ud af koncerterne; det gør de udvalgte musikere også. Blandt andet fordi børn er et lydhørt og umiddelbart publikum, der reagerer ærligt og spontant, så man som musiker dels får en masse sjove og uventede oplevelser, dels for alvor finder ud af, hvordan man bedst får præsenteret sin koncertproduktion.

Velsmurte fordele
Derudover er der en mængde fordele ved at indgå samarbejde med en så stor og erfaren koncertarrangør som LMS. I bliver del af en velsmurt maskine, hvor lønnen kører efter gældende tariffer, og turnéen planlægges omhyggeligt og i god tid før sæsonstart.

Givtig sparring
Levende Musik i Skolen stiller kvalitetsgaranti over for skolerne, hvilket indbefatter, at I som musikgruppe vil få tilknyttet en producent, der gennem sparring og samtaler vil hjælpe jer til at optimere jeres koncertproduktion. Desuden vil samme producent i samarbejde med jer udvikle et undervisningsmateriale, der uddeles på skolerne før koncerten, så I vil møde et entusiastisk og velforberedt publikum.

Nysgerrig efter mere info?
Vil du vide mere om, hvordan du ansøger om at blive skolekoncertmusiker hos Levende Musik i Skolen, hvilke kriterier der lægges vægt på ved udvælgelsen, og hvordan hele processen foregår, skal du læse videre under punktet Ansøgning.

Savner du oplysninger om løn, koncertantal, prøvekoncerter med sparringspartner fra Levende Musik i Skolen eller andre praktiske forhold, skal du se under menupunktet Praktisk A-Z.

Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål på hjemmesiden, er du altid velkommen til at kontakte LMS.

Levende Musik i Skolen

Vester Alle 15
8000 Aarhus C

8619 4570
lms|lms.dk

CVR: 16350737

www.lms.dk

Se vores side på facebook

Find den rigtige medarbejder at kontakte under Sekretariat og ledelse.

SKOLE / MUSIKER

KOMMUNE

Login

Musik i Tide Kamæleon