Nyhedsbrev

28. september 2018

Efter en koncertmæssigt hektisk start på det nye skoleår, kan Levende Musik i Skolen nu skrue tempoet ned til helt almindelig travlhed. Ikke færre end 552 koncerter er det blevet til siden sæsonen startede op, hvilket svarer til godt 1/4 af hele årets koncerter.

Et dusin af disse koncerter blev afholdt den 17. september, da Levende Musik i Skolen sammen med Haderslev Kommune afholdt LMS Showcase 2018. Mere om det i nyhederne herunder.

Med så mange koncerter i bogen, betyder det at en del musikere nu er toptrænede til at spille skolekoncerter – og måske også har fået mod på at spille næste år? Det er i hvert fald nu, musikere kan søge om at spille i skoleåret 2019-2020, og det er vigtigt, at gøre det snart. I år er ansøgningsfristen nemlig flyttet frem til 15. oktober, som altså er lige om lidt!

Log ind og ansøg med det samme.

I efterårsferien i uge 42 holder Levende Musik i Skolen ferie fra de danske skolekoncerter og drager til YAMsession 2018 i Santiago de Compostela for at høre eksempler på andre landes koncerter for børn og unge.
Telefonen vil derfor være lukket fra og med tirsdag den 16. til og med søndag den 21. oktober. Mailen bliver dog tjekket alle dage.

Godt efterår til alle.


Seneste nyheder
13-06-2019 Hils på de nye folk i fagudvalget
Fra 1. juni er der nye kræfter i fagudvalget: Julie Kjær og Anders Graa Lauritzen - velkommen.
27-05-2019 Områdekonsulent Inge Merete Sørensen stopper
Fremover har Gitte Chren eneansvaret for Nordjylland.
21-05-2019 Værs’go - UV-materialerne er klar
Allerede nu kan lærere begynde at forberede sig til næste års skolekoncerter.


LMS – Levende Musik i Skolen
Vester Allé 15, 8000 Aarhus C
+45 8619 4570
lms@lms.dk
www.lms.dk
Afmeld Nyhedsbrev