Nyheder
Sæson 2018-19
 

Vilkår og vildfarelser

Da der florerer nogle meget forskellige og til tider misvisende tolkninger af de nye vilkår, har LMS lavet en gennemgang.

Levende Musik i Skolen har efter et langt forhandlingsforløb med Dansk Musiker Forbund set sig nødsaget til selv at melde vilkår og tariffer ud for sæson 2019-2020, da det ikke har været muligt at komme til enighed med forbundet. Det var vigtigt for LMS at de nye vilkår kunne meldes ud før ansøgningsfristen til den kommende sæson, så musikerne vidste, hvad de gik ind til.

Heldigvis har de nye vilkår ikke afholdt musikerne fra at søge om turné hos LMS, og således endte vi i år med et flot ansøgertal på 373 forskellige koncertproduktioner.

Desværre florerer der nogle misvisende fortolkninger og udsagn om de nye vilkår, som vi gerne vil forsøge at dæmme op for. Eksempelvis kan vi afvise udsagn om honorarbesparelser på 47%, manglende forhandlingsvilje fra LMS, og at det kun er musikerne, der skal "betale" for det stærkt øgede koncerttal, LMS de kommende år skal kunne præsentere.

Vi har her lavet en gennemgang med beregninger og begrundelser samt selvfølgelig de nye vilkår, som forhåbentlig kan opklare eventuelle spørgsmål og misforståelser:

lms.dk/vilkaar2019/



« Tilbage