Nyheder
Sæson 12-13
 

Fagudvalget sammensat

LMS' bestyrelse er nu klar med persongalleriet til det næste års fagudvalg. Se mere om de nye medlemmer her.

20 velkvalificerede ansøgninger blev det til, da LMS i april efterlyste to nye medlemmer til fagudvalget, som har til opgave at udvælge musikkataloget år for år.

Overvejelser omkring de samlede kompetencer i fagudvalget blev afgørende, da bestyrelsesmødet den 12. april besluttede hvilke to ansøgere, der fra 1. maj skal indtræde i udvalget.

De to blev sanger og sangskriver Cecilia Krill og klarinettist Rasmus Krøyer.

Cecilie Krill er cand. mag. i læring og forandringsprocesser, mangeårig underviser i sang og rytmik og udøvende musiker blandt andet med to albumudgivelser og en DMA-nominering bag sig.

Rasmus Krøyer er cand. mag. i musik fra Københavns Universitet og har mange års erfaring som aktiv musiker blandt andet i gruppen Afenginn, som i flere år har spillet skolekoncerter.

LMS ser frem til de friske kræfter i udvalget, som det næste år består af:
Else Marie Okkels - Lektor ved Videncenter for Ledelse, Innovation og Evaluering på UC Syddanmark
Sarah Vibe Benfield - Klassisk saxofonist blandt andet i gruppen Fabelkompagniet
Lars Greve - Saxofonist og komponist blandt andet i gruppen Girls in Airports
Leif Jakobsen - Musiklærer på Bagterpskolen og udviklingskonsulent i Hjørring Musikskole og Kulturforvaltning.
Rasmus Krøyer - Cand.mag. i musik og klarinettist blandt andet i gruppen Afenginn
Cecilie Krill - Underviser, forandringskonsulent, sangskriver og sanger i Western Stars



« Tilbage