Nyhedsbrev

10. oktober 2017

Så nåede vi igennem årets travleste måned og ikke mindst den store Musik i Tide Festival og fejringen af LMS' 25-års jubilæum. Og sikke en fest! Se billeder og læs hele den samlede festivalavis i nyhederne her under.

Her i oktober retter vi vores fulde fokus mod andre opgaver, hvor en af de mere krævende er den nye rammeaftale med Statens Kunstfond, der betyder et omfattende arbejde med strategi, struktur og samarbejde. LMS har skrevet en ny strategi, som netop er blevet godkendt af Projektudvalget for Musik ved Statens Kunstfond, hvor linjerne for, hvordan LMS vil leve op til den nye rammeaftale, tegnes op. Læs mere om det i nyheden "Ny strategi, ny retning".

Slutteligt lige nogle små pip, først til alle landets professionelle musikere: Husk nu at søge, hvis I vil spille skolekoncerter i 2018-19. På lms.dk er der åbent for ansøgere frem til 1. november kl. 11.59.59 - kl. 12.00 lukkes den elektroniske brevsprække automatisk i, så vent nu ikke til sidste øjeblik.

Og så til skoler og kommuner: LMS sender i disse dage links ud til det elektroniske ønske-skema, hvor I kan melde ønsker ind til den kommende sæson. Det er forskelligt fra kommune til kommune, om det er skoler, KulturCrew eller kommunekontakt, som udfylder skemaet – er I i tvivl, hvordan det foregår hos jer, kan I kontakte jeres kommunekontakt. Der er ikke garanti for, LMS kan opfylde ønskerne, men de tages med både i udvælgelsesprocessen med fagudvalget og senere, når koncerterne skal fordeles. Sidste frist for ønsker er 27. oktober 2017.

Rigtig god dag og snarlig efterårsferie til dem, som holder den slags.


Seneste nyheder
13-06-2019 Hils på de nye folk i fagudvalget
Fra 1. juni er der nye kræfter i fagudvalget: Julie Kjær og Anders Graa Lauritzen - velkommen.
27-05-2019 Områdekonsulent Inge Merete Sørensen stopper
Fremover har Gitte Chren eneansvaret for Nordjylland.
21-05-2019 Værs’go - UV-materialerne er klar
Allerede nu kan lærere begynde at forberede sig til næste års skolekoncerter.
09-05-2019 Glæd dig til aktive oplevelser på festivalen
Når du har lyttet til masser af gode koncerter og spændende oplæg, er det tid til at komme op af stolen.


LMS – Levende Musik i Skolen
Vester Allé 15, 8000 Aarhus C
+45 8619 4570
lms@lms.dk
www.lms.dk
Afmeld Nyhedsbrev