1. september 2026

Nyt login-system på vej – ansøgning forsinket!

Hos LMS er vi ved at opdatere vores login-systemer, og derfor åbner ansøgningen for musikere ikke 1. september som normalt.


Normalt åbner ansøgningsrunden for musikere den 1. september og løber indtil den 15. oktober klokken 12.00, men i år er alting ikke helt, som det plejer. LMS er nemlig i gang med at implementere et nyt login-system.

Det nye system forventes at træde i kraft sidst i denne uge, og det vil derfor først være muligt at ansøge om turné i sæson 27-28 fra næste uge – LMS forventer at kunne åbne ansøgningssystemet mandag den 7. september.

Når ansøgningen åbner, vil der – udover at man først skal oprettes med nyt login – være enkelte ændringer i selve ansøgningsskemaet, men i det store hele ligner det sig selv.

Vi fortæller meget mere om det nye login-system og de ændrede trin i ansøgningen, så snart systemet er klar til brug.

Havde du afsat tid til at arbejde på din ansøgning i denne uge, er du velkommen til at kontakte LMS og få tilsendt en liste over, hvilke felter du skal udfylde, når skemaet åbner, så du kan sidde klar med tekster og filer, når systemet åbner.

Vi glæder os til at åbne for alle jeres spændende ansøgninger – stay tuned!

Modtag vores nyhedsbrev