LMS og ROSA præsenterer

Efterskolekoncerter

LMS og ROSA tilbyder alle landets efterskoler statsstøttede professionelle livekoncerter inden for alverdens musikgenrer.


HVAD?

Kuraterede koncerter med statstilskud og nøje udvalgte kunstnere fra både vækstlaget og det etablerede, professionelle musikliv.


PRIS?

Pris pr. koncert (25/26): 5.150 kr. + moms.

Helt vildt fedt. Fantastisk koncept (...) Det er fantastisk, hvad det er I udbyder af kultur til unge mennesker. Elsker det.”

Midtjysk Efterskole efter koncerter med Total Hip Replacement og BAEST


“Asbjørn connecter med eleverne fra første øjeblik og hele vejen igennem koncerten. De elskede det. Dannede baggrund for virkelig gode og vigtige snakke.”
Baaring Musikefterskole efter koncert med Asbjørn


Generelt bare en helt igennem god oplevelse fra første kontakt. De er på og søger øjenkontakten med eleverne og tager dem med ind i musikken. De små præsentationer undervejs af numrene har en god vægtning ift. den info der bliver givet og den historie som ligger bag (...) Fedt fedt fedt.
V
iby Efterskole efter koncert med Sunbörn

HVORFOR? 

Nem administration. Fair priser. Kunstnere fra øverste hylde. Kurateret kvalitet.

Bag tilbudet står det nationale kompetencecenter LMS – Levende Musik i Skolen sammen med ROSA, genreorganisationen for rock, pop og beslægtede genrer. Udbuddet er en kombination af ROSAs E-Tur, hvor upcoming kunstnere kan komme ud og samle erfaring med tourlivet, og LMS Skolekoncerter, som byder på professionelle koncerter i et væld af genrer, og hvor hver koncert følges af et lettilgængeligt undervisningsmateriale tilpasset skolens læringsmål.

SE KUNSTNERKATALOGET HER!

Det her er en mulighed for efterskolerne. Den skal vi benytte os af. Det musiske område er en stor del af den dannelse, der ligger i den danske ungdom. Derfor er det vigtigt, at efterskolerne præsenterer elever for – ikke bare musik i ørerne – men også for levende musik. Det er faktisk også vores ansvar.”
Torben Vind Rasmussen, Fmd. Efterskoleforeningen

En for alle – alle får en

ROSA og LMS imødekommer med koncertsamarbejdet Statens Kunstfonds nationale vision om, at alle grundskoleelever hvert år gennem skoletiden skal opleve en professionel livekoncert.

Link til tilmelding og kontakt i højre spalte.

Samarbejdet mellem ROSA og LMS er et fantastisk tiltag med et enormt potentiale. Livekoncerter leverer dannelse til efterskoleeleverne dels på den gammeldags, lidt opdragende facon med ‘sådan gebærder man sig til koncert’, dels i den kontekst, der handler om at vise de unge, at vi som mennesker primært ‘er noget’ i kraft af de fællesskaber, vi indgår i.”
Thomas Hagge, forstander, Klejtrup Musikefterskole
Vi har valgt at indgå en treårig koncertaftale med LMS og ROSA, fordi vi kan se, at niveauet i det, der tilbydes, er så højt, at dette også er aktuelt næste år og næste år igen.”
Rasmus Bro Henriksen, forstander, Aarhus Efterskole

ROSA

ROSA er en netværks- og rådgivnings-organisation, der samarbejder med alle dele af dansk musikliv. Organisationen har rødder i pop, rock, elektronica samt en mangfoldighed af beslægtede genrer. ROSA arbejder for at styrke vilkårene for samt udbrede kendskabet til musikken i Danmark og internationalt gennem fire opgaveområder: Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed, dokumentation og dataindsamling, projektvirksomhed, og tilskudsforvaltning.

Læs mere om ROSA og E-Tur HER

LEVENDE MUSIK I SKOLEN

Levende Musik i Skolen er nationalt kompetence- og formidlingscenter for skolekoncerter, der har til formål at give alle landets børn og unge oplevelser med forskellige genrer af levende musik af høj kunstnerisk kvalitet.

LMS er Danmarks største koncertarrangør og sikrer med omkring 3250 årlige koncerter op mod 370.000 børn og unge adgang til en uvurderlig skat af musikalsk kulturarv uanset geografi og opvækstbetingelser. Men koncerterne følger specialudviklede undervisningsmaterialer, der spiller ind i skolens læringsdagsorden. LMS’ aktiviteter er støttet af Statens Kunstfond, Kulturministeriet og med ekstra bevilling på finansloven 2025-2028.

Læs mere om Levende Musik i Skolen HER

Læs mere mere om forskningen bag livemusikkens betydning for fællesskab, trivsel og dannelse.

LÆS VIDENSKATALOG