22. november 2024
Finanslovsnyt: 44,8 mio. kroner til skolekoncerterne
Godt nyt til alle landets børn, skoler og musiklivet: Regeringen, SF og Radikale Venstre har med den nye finanslov vedtaget fortsat støtte til Levende Musik i Skolen.
Med bevillingen kan LMS fortsætte arbejdet med at sikre professionelle skolekoncerter til alle grundskoleelever i Danmark.
"Vi er stolte af den anerkendelse, bevillingen er udtryk for. Vi vil lægge os i selen for, at vores koncerttilbud fastholdes i de 73 kommuner, som vi allerede arbejder sammen med, og selvfølgelig at ordningen udbredes til de resterende kommuner," siger direktør i Levende Musik i Skolen, Gitte Abildtrup.
Bevillingen lyder på 11,2 mio. kr. årligt til Levende Musik i Skolen i perioden 2025-2028.