Sæson 25-26

Martin Baltser

Martin Baltser

Martin Baltsers musik har vakt opsigt i USA, Asien og Tyskland. Hans koncerter tager udgangspunkt i en opvækst som LGBT-person, skilsmissebarn og selvudnævnt ’vildbasse’ i en lille forstadsby, og inspirerer eleverne til at reflektere over identitet og modet til at stå ved sig selv. Hans lyd er en moderne fusion af electronica og folk, der fanger de unge. Med storladen lyd og et glimt i øjet kombinerer Martin akustiske og elektroniske instrumenter i sine live-optrædener, hvilket skaber en smuk og personlig oplevelse. Der er fokus på fortællinger om kærlighed, som ofte engagerer og berører.
Download Materiale til undervisningen

“Rigtig fin oplevelse med et dejligt, velspillende og ydmygt band. Hyggelig snak, god og sårbar formidling fra Martin, lidt medspillen for eleverne, der (ligesom lærere) kvitterede med udsagn om, at "det bare var megafedt." Rigtig god oplevelse!”

Beder Skole, Aarhus Kommune

“Helt igennem fantastisk, fin og rørende koncert. Jeg hørte flere af eleverne efter koncerten gå og snakke om, hvor fedt det var.”

Højvangskolen, Horsens Kommune

“Virkelig god kontakt mellem gruppen og eleverne. De var vilde med det. Flere af dem sagde, at selvom det normalt slet ikke var deres musikstil, så syntes de, at det havde været en virkelig fed koncert.”

Baaring Efterskole & Højskole, Middelfart Kommune

“De er nogle super dygtige og nærværende musikere. Jeg talte efter koncerten med mange elever, som havde haft en god oplevelse. ”

Sejergårdsskolen, Holbæk Kommune

“Fantastisk lyd og sceneshow. Vi har efterfølgende taget flere af eleverne i at gå og synge og nynne melodier og sange fra koncerten. De var fantastiske at have ude. ”

Lærkeskolen, Egedal Kommune

Om Martin Baltser

Vi spiller: Songwriter/elektro/folkpop
Målgruppe: Udskoling
Genre: Elektronisk musik, Rytmisk musik

Medvirkende:
Martin Baltser Rasmussen: Vocal
Jonas Kardyb: Trommer/perc
Elias Lykkeskov Jensen: Keys + Synthesizer

Kontaktperson:
Navn: Martin Baltser Rasmussen
Mobil: 2890 0059

Praktiske oplysninger

Målgruppe:Udskoling
Medvirkende:3
Max antal elever:170
Koncertlængde:45 minutter.
Opstillingstid:40 minutter.
Nedtagningstid:30 minutter.
Hjælpere:Tager gerne imod hjælp fra KulturCrew, men klarer den ellers fint selv.
Lokale:Rum med god akustik, fx gymnastiksal. Ikke gennemgangslokale og helst ikke sportshal
Scene:Ca. 4x3 m. Gerne en let forhøjet scene, hvis muligt
Mørklægning:Nej
Publikum:På stole i en halvcirkel
Strøm:230 V og en kabeltromle hvis muligt
Omklædningsrum:Nej tak
Forplejning:Vand, kaffe, te med mælk. Evt. lidt brød og frugt
Download som pdf