Sæson 25-26

Bicycle beat

Bicycle Beat

Et band ud over det sædvanlige. Med cykel, metalskrot og to swingende saxofoner skaber Bicycle Beat en magisk stemning, uanset hvor de optræder.
Gruppen er oprindeligt et gadeband fra Stockholm og består af de tre svenske musikere Bjorn Sjolin, Johan Axelsson og Mårten Pella. Sammen har de tidligere spillet en lang række skolekoncerter i Sverige – og nu er de så klar til at indtage Danmark.
Musikken er en energisk blanding af balkan, house, jazz og hiphop, og i et musikalsk samspil med eleverne skaber bandet en helt særlig koncert, der vil få både store og små til at synge, grine og danse.
Download Materiale til undervisningen

“5. og 6. klasserne var helt vilde med denne koncert. De synes, at det var en fed koncert og ville have autografer bagefter. De spurgte også, hvor man kunne høre deres musik. ”

Gørding Skole, Esbjerg Kommune

“Eleverne gik fra koncerten med smil på læberne og sved på panden, de blev ved med at komme tilbage til mig for at give udtryk for deres entusiasme.”

Lærkeskolen, Egedal Kommune

“De er ufatteligt gode musikanter, som kunne få hele mellemtrinnet til at danse, hvilket jeg aldrig har oplevet før.”

Søndermarkskolen, Slagelse Kommune

Om Bicycle beat

Vi spiller: Funk, house, balkanbeat, jazz, hiphop
Målgruppe: Mellemtrin
Genre: Jazz, Rytmisk musik

Medvirkende:
Bjorn Sjölin: Altsaxofon
Johan Axelsson: Barytonsaxofon
Mårten Pella: Slagtøj & cykel

Kontaktperson:
Navn: Bjorn Sjölin
Mobil: 0046763399471
Download pressemateriale

Praktiske oplysninger

Målgruppe:Mellemtrin
Medvirkende:4
Max antal elever:150
Koncertlængde:45 minutter.
Opstillingstid:30 minutter.
Nedtagningstid:20 minutter.
Hjælpere:Gerne 2 hjælpere.
Lokale:Med væg bag musikerne. Rum med god akustik, fx gymnastiksal. Ikke gennemgangslokale og helst ikke sportshal.
Scene:Min. 3x4 meter
Mørklægning:Nej
Publikum:Stående eller siddende foran scenen
Strøm:230 V ved scenen
Omklædningsrum:Ja, tak
Forplejning:Vand, kaffe, te med mælk. Evt. lidt brød og frugt
Download som pdf