Sæson 19-20

Funky Currywurst Brothers

Wurst case scenario

Funky Currywurst Brothers er en dansk/østrigsk percussion-duo bestående af Johannes Bohun og Peter Stavrum Nielsen. Begge har turneret med det internationale percussion show ’Stomp’ siden 2001, og nu har de taget energien, erfaringen, de skarpe rytmiske koreografier og "slapstick"-humoren med sig og dannet deres egen duo i en musikgenre, de kalder Rhythm & Comedy. Her er virtuost spil på plastikkrus, koreografi for kontorstole og masser af sjov og spændende musik med bodypercussion, melodika og kalimba. En humørfyldt hyldest til groovy opfindsom percussion og god interaktion med børnene.
Download Materiale til undervisningen

“De to herrer havde vore mellemtrinselever i deres hule hånd gennem hele seancen - perfekt. Og vore 5 rengøringsassistenter havde deres livs sjoveste arbejdsdag, fordi de fik lov til at overvære koncerten.”

Skipper Clement Skolen

“Godt materiale. Jeg har anvendt det i alle klassetrin på mellemtrinnet. Der er sat mål på alle lektionerne, så det er lige til at gå i gang med.”

Aalestrup Skole

“Fed mimik og sjove, pudsige indslag. De fik eleverne med på alt. Alle fik noget med hjem. Vores specialbørn har sjældent fået så meget ud af en koncert. Dem vil vi gerne have besøg af igen om et par år.”

Stilling Skole

“Slutnummeret kunne jeg høre blive nynnet både på vej fra koncerten og senere på dagen. En lærer fortalte, at elever på 6. årgang begyndte at slå rytmer på både borde og stole og prøve at få en rytme til at køre :)”

Vejgaard Østre Skole

Om Funky Currywurst Brothers

Vi spiller: Rhythm and comedy
Målgruppe: Mellemtrin
Genre: Rytmisk musik

Medvirkende:
Peter Stavrum Nielsen: altmuligmusiker
Johannes Bohun: trommer/perc

Kontaktperson:
Navn: Peter Stavrum Nielsen
Mobil: 2674 0233

Praktiske oplysninger

Målgruppe:Mellemtrin
Medvirkende:2
Max antal elever:150
Koncertlængde:45 minutter.
Opstillingstid:60 minutter.
Nedtagningstid:30 minutter.
Hjælpere:5 store elever til ind- og udbæring
Lokale:Gerne gymnastiksal ellers lukket aula uden gennemgang. NB! Der må ikke være gulvtæppe!
Scene:Opstilling på gulv eller scene, som det passer 5 x 3 m
Mørklægning:Nej
Publikum:Tæt på i halvcirkel (madrasser-bænke-stole så alle kan se)
Strøm:
Omklædningsrum:Ja, tak
Download som pdf