23. juni 2022

Årsberetningen for 2021 er landet

Levende Musik i Skolen anno 2021 var en kantet, udfordrende og samtidig givende komposition i både dur og mol. Læs årsberetningen, og forstå, hvad vi mener.


Det blev et år med store armbevægelser, små sensationer, afgang, tilgang, indgåelse af nye og lovende samarbejdsaftaler – alt sammen i vid udstrækning på pandemiens præmisser. Men LMS nåede vidt omkring, hvilket især ledelsesberetningen i den nye årsrapport vidner om.

Et par udpluk:

“Året startede i stilhed. Lukkede skoler og koncertsale. Men hos LMS blev der knoklet bag linjerne, hvor koncerter blev flyttet og omformet.”

“Og selvom der blev klappet til sidst – af skoleelever i gymnastiksale og bag skærme, af lærerne i evalueringer, af dialysepatienter og plejehjemsbeboere, af netværk til konferencer og på hinandens skuldre i LMS-sekretariatet – er 2021 et af de værker, der nok vil blive husket, men ikke behøver genopføres.”


Læs årsberetningen HER (ledelsesberetning fra side 9)