Vi er parat til at lytte: Søg nu!
LMS’ fagudvalg spidser ører. De seks medlemmer med bred musikfaglig baggrund er parat til at gennemlytte og -læse alle ansøgninger om at spille skolekoncerter i 2023-24. Søg inden 15/10 kl. 12!
Levende Musik i Skolens fagudvalg er en uafhængig instans, som står for at gennemgå og udvælge grupper til turné. Vurderingen foregår ud fra kriterier som fremførelse, kommunikation, gruppens størrelse og selvfølgelig musikkens karakter og kvalitet.
Arbejdet omfatter først og fremmest grundig gennemgang af 350-450 ansøgninger med to musikeksempler i hver – og herefter gradvis indkredsning af de heldige – og dygtige – udvalgte grupper og solister.
Mød to af udvalgets medlemmer her:
Søg omgående!
Levende Musik i Skolen får som regel masser af gode ansøgninger og har en klar formodning om, at denne runde fortsætter stimen. I den forbindelse kan de gode råd opsummeres til: Søg i god tid!
Hvis noget i processen driller, eller du opdager, at du ikke helt havde de rette filer klar, er det bedre at opdage det nu, hvor du kan nå at få fat i LMS eller skaffe de ting, der mangler.
Grupper, der tidligere har ansøgt, skal bruge deres eksisterende login til lms.dk og kan derpå vælge at oprette ny eller kopiere en tidligere ansøgning, mens nye grupper skal starte med at oprette en profil HER og derefter udfylde ansøgningsskemaet fra bunden.
Læs i øvrigt om, hvilke krav der er til musikgrupperne HER og hvad fagudvalget lægger vægt på HER.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning – nu!