20. marts 2014
Planlæg sejrskursen
Musikere, som ønsker at deltage i kampen om årets YAMA, får nu mulighed for at planlægge sin deres deltagelse med ny årsplan.
I efteråret uddeler det internationale netværk Jeunesses Musicales den ærefulde pris for verdens bedste koncert for børn og unge, YAMA – Young Audiences Music Awards.
For at deltage i konkurrencen skal man som musiker dog allerede i gang med ansøgningen her i foråret, og det er en god idé at komme tidligt fra land, da deltagelsen blandt andet kræver en uredigeret videooptagelse af en hel koncert med publikum.
Mange musikgrupper har de tidligere år været i tidsnød frem til ansøgningsfristen i juli, og derfor har Young Audiences Music Committee nu lavet en let overskuelig årsplan, der kan downloades her:
Årsplan YAMA
I 2013 var det den danske gruppe Body Rhythm Factory, som tog prisen for verdens bedste skolekoncert, og LMS håber at der også i 2014 vil være flere danske deltagere i den prestigefyldte konkurrence.
[IMG1]