28. februar 2019

Kulturcrew fra hele landet inspirerer hinanden

I begyndelsen af februar mødtes kontaktpersoner fra 23 danske kommuners kulturcrew.

Lærere fra skoler og kontaktpersoner fra kommuneforvaltninger tog en status på, hvordan børn og unge i de enkelte crew fungerer, hvordan de fortsat bakkes op af skoleledere og kulturledere, og ikke mindst hvordan ordningen kan udvikle sig. I Danmark har vi lige nu omkring 120 kulturcrew fordelt på 22 kommuner. I Sverige er der på få år etableret crew i 33 kommuner med hjælp fra Levende Musik i Skolen og TeaterCentrum. I Norge, hvor ideen er opstået, opererer kulturcrew over hele landet. Initiativet har endda bredt sig til Edinburgh i Skotland, og i løbet af året vil festivalen Ipay i Philadelphia i USA starte et kulturcrew efter skandinavisk forbillede. Bag KulturCrew-konceptet står de to børnekulturelle kompetencecentre Levende Musik i Skolen og TeaterCentrum, som i samarbejde med den enkelte kommune arrangerer workshops og kurser for eleverne. Blandt opgaverne i et kulturcrew er rollen som værter, PR-aktiviteter og praktisk hjælp ved koncerter, forestillinger og andre lokale arrangementer. Læs om hvad børn og unge lærer i et kulturcrew