9. april 2014
LMS på skolemesse
Ligesom på Læringsfestivalen i København, får Skolemessen i Aarhus en musikalsk kickstart af LMS.
Gæsterne på dagens skolemesse i Arhus bliver mødt med Balkan-toner og højt humør, når Klezmerduo sammen med et lille hold LMS-medarbejdere tager imod ved indgangen.
Allerede på Skolemessens første dag, onsdag den 9. april, var duo og LMS klar med musik og foldere, og her var indslaget en kærkommen opkvikker for de tilrejsende gæster i den bidende vind.
"Hvor festligt, sikke en dejlig start," lød det fra flere i indgangskøen, hvor der blev knipset liv i de kulderamte fingre og morgentrætheden blev rystet ud af benene i takt til de medrivende toner.
Sammen med LMS stod CFU og lokkede bolcher, hvilket en stor del af lærerne lod sig friste af – men det vil LMS da ikke stå tilbage for. Derfor byder LMS i dag på karameller til musikken, så kom og få et skud klezmer, sukker og information.
LMS er klar i tidsrummet 9-10 ved Skolemessen Aarhus i DGI-huset lige ved siden af Bruunsgalleri og Banegården.