11. april 2019
Nyt ansigt hos LMS
Levende Musik i Skolen sender informationsmedarbejder Karen Lund på barsel, men har en vikar klar.
Fra fredag den 12. april 2019 og året ud holder informationsmedarbejder Karen Lund barselsorlov.
Til at overtage stol og opgaver har Levende Musik i Skolen ansat den erfarne kulturjournalist og tidligere presseansvarlig i Den Gamle By, Merete Pallesen, som vil tage sig af diverse kommunikationsopgaver – herunder festivalen i oktober.
Ud over at være journalist er Merete også uddannet på musikkonservatoriet i almen musikpædagogik, AM.
Merete kan kontaktes på mail: merete@lms.dk og telefon 8619 4570.
Se oversigten over medarbejdere hos Levende Musik i Skolen