Konference om kunst- og kulturformidling i skolen
Hvordan håndterer skolerne kulturformidlingen internt? Har man en strategi, og er kollegerne lige så entusiastiske som ildsjælen? Hvem tager ansvar og initiativ?
Alle disse spørgsmål har et forsøgsprojekt haft fokus på det sidste års tid, og nu kan man høre om resultater, perspektiver, paradokser, dilemmaer og anbefalinger til kunst i skolen på en konference for alle interesserede.
Konferencen foregår tirsdag den 5. november på UC Syd i Kolding. Der er stadig plads, men meget hurtig tilmelding tilrådes. Sidste frist er fredag den 25. oktober.
På konferencen kan du bl.a. møde lektor Lene Illum Skov, der er følgeforsker på projektet, pædagogisk konsulent Birgitte Boelt, forskningsleder Louise Ejegod–Hansen, ph.d.-studerende Pernille Welent Sørensen, skoleleder Ole Priess, kommunikationsekspert Christian Have, koncertdirektør i Levende Musik i Skolen, Ebbe Høyrup og projektdeltagere fra skoler forskellige steder i landet.