21. oktober 2014
Derfor skolekoncerter!
Kommunerne skal nu underskrive næste skoleårs koncertkontrakter, og LMS viser her en video om, hvorfor det er vigtigt at holde fast i koncerterne.
Skolekoncerter giver langt mere end bare en enkelt lektion fri fra matematik. Det faktum er langt de fleste lærere, elever og heldigvis også kommuner enige med LMS i, og den kommende tid, betyder det forhåbentlig en masse underskrevne kontrakter i LMS’ postkasse.
Kontrakterne om skolekoncerter til sæson 2015-16 blev for en uge siden sendt ud, og skulle der sidde en enkelt kommune med en lille tvivl i maven om, hvorfor skolekoncerter egentlig skal have plads i budgettet, har LMS lavet en kort video, der besvarer det spørgsmål.
Deadline for indsendelse af underskrevne kontrakter er 10. november 2014.