Nominér dit bud på verdens bedste skolekoncert
YAMawards hylder og hædrer innovative koncerter til det unge publikum. Der er åbent for at indstille egen eller andres koncertproduktion frem til 4. maj 2020.
Young Audience Music Awards – YAMawards – er en internationale pris, som skal fremme og hædre kreativitet og innovation inden for musikområdet for børn og unge.
Den 11. udgave af YAMawards er nu åben for indstillinger og jagten på verdens bedste musikproduktioner til det unge publikum er skudt i gang.
Alle musikbaserede liveproduktioner for publikum op til 18 år kan byde ind. Uanset om det er solist, gruppe, ensemble eller orkester, er de kriterier, der bedømmes ud fra: Kvalitet af musik, kvalitet af udførelsen, koncertens relevans, kommunikationen med publikum og internationalt turneringspotentiale. Bortset fra sidstnævnte omkring internationalt potentiale er det samme kriterier, LMS' fagudvalg vælger ud fra, når årets skolekoncertkatalog skal sammensættes.
YAMawards uddeles i fem forskellige kategorier:
Ansøg nu
Læs mere og find ansøgningsskema, kriterier mv. på yamawards.org/submit
Der lukkes for ansøgninger 4. maj 2020.
1. september 2020 offentliggøres de nominerede og prisoverrækkelsen finder i år sted 20. oktober 2020 på YAMsession i Larvik, hvor alle nominerede inviteres med.