5. juni 2015
Husk tilmelding til Musik i Tide Festival
Programmet begynder at tage form. Har du sikret dig billet?
Lige nu er de sidste brikker i festival-programmet ved at falde på plads, og inden længe er vi klar til at offentliggøre det endelige program for festivaldagene i Billund d. 25.-27. oktober.
Som altid vil programmet være spækket med musik, og her kan du allerede nu se, hvilke musikgrupper, der kan opleves på festivalen.
Udover et tætpakket musikalsk program byder festivalen på workshops og oplæg, en scene for kommende skolekoncerter samt hyggelige måltider, hvor deltagerne kan få faglige inputs, pleje netværk og få nye kontakter.
Musik i Tide Festival er for alle, der interesserer sig for kultur og musik til børn og unge og begivenheden er Europas største forum for professionelle skolekoncerter. Mange kommuner har allerede tilmeldt sig, så hvis du vil være sikker på at få hotel og festivalbillet til den bedste pris, skal du tilmelde dig inden d. 1. juli.
Tilmelding foregår her