Problemer med YouTube
På grund af konflikt mellem YouTube og Koda, kan der være materialer, hvor videoklip ikke virker. LMS arbejder på en løsning.
I Danmark er det Koda, der arbejder for at sikre komponister og sangskrivere penge, hver gang deres musik bliver afspillet f.eks. i butikker, restauranter, i radio, tv og på streaming-tjenester.
Lige nu er Koda i konflikt med Google og herunder YouTube på grund af uenighed om prisen pr. afspilning af musiknumre.
Konflikten har foreløbig resulteret i, at YouTube for nuværende har fjernet stort set alle danske musiknumre/kunstnere fra deres tjeneste.
Det betyder, at nogle af de musiknumre, der henvises til fra LMS' undervisningsmaterialer, præsentationsapps og generelle præsentationssider, ikke er tilgængelige pt.
Levende Musik i Skolen arbejder på en løsning, hvor vi flytter videoerne til en anden tjeneste i det omfang det er muligt. På Præsentationssiderne samt i enkelte materialer kan det dog være svært, og vi beklager meget de problemer, det måtte give.
Og så håber vi i øvrigt, at konflikten snart er løst til glæde for alle os musikelskere, men endnu mere for vores mange musikere, der selvfølgelig skal kunne være til stede på YouTube og også få en ordentlig betaling for det.
Følg med i seneste udvikling i sagen i dagspressen eller her på koda.dk/om-koda/nyheder