6. november 2015

Tag familien med til koncert

Næste søndag er der Kamæleon Festival i Horsens for musikglade børn og deres voksne.

Søndag d. 15. november kl. 11-16.30 på Horsens Ny Teater står fem topprofessionelle musikgrupper klar til at tage det unge publikum med storm, dans, sang og rytmer ved årets Kamæleon Festival. Kom og oplev medrivende middelalderballader, rap i børnehøjde, New Orleans Jazz og eventyr udsat for klassisk musik. Kort sagt en koncertdag, hvor børn og familier kan boltre sig i skønne musikoplevelser. Efter koncerterne kan børnene få lov til at kigge nærmere på instrumenterne og få en snak med musikerne, hvis de har lyst. Udover musikprogrammet byder festivalen også på små hyggelige aktiviteter i pauserne. Program: Kl. 11: Kamæleon Festival åbner Kl. 11.30-12.05 Virelai Kl. 12.15-12.50 Banyan - bord dæk dig Kl. 14.00-14.35 SaltoMortale - Klods Hans Kl. 14.45-15.20 HipSomHap Kl. 15.50-16.25 Ohn Dohn Dehn Brass Band Hver koncert koster kun 10,- pr. person - for både store og små. Koncerterne er gratis, hvis du har partoutkort til Kamæleon-koncerterne. Køb billetter og læs mere om programmet her.