27. november 2015
Hvordan bruges undervisningsmaterialerne?
Undersøgelse i samarbejde med Aalborg Universitet er i gang.
LMS’ producenter udarbejder hvert år undervisningsmaterialer til alle de koncerter, vi sender ud på skolerne. Som noget nyt er undervisningsmaterialerne i år blevet forsynet med Fælles Mål, så lærerne hurtigt kan se hvilke kompetencer og færdigheder, hvert materiale dækker. Derved kan skolekoncerterne og undervisningsmaterialerne nemmere bruges som en del af et læringsforløb.
I samarbejde med Aalborg Universitet er i LMS i øjeblikket i gang med at undersøge, hvordan undervisningsmaterialerne i praksis bruges på skolerne, og vi bad i den forbindelse vores samarbejdspartnere besvare og indsende et spørgeskema. Det var der i alt 314, der gjorde.
Som en gulerod udloddede vi en gratis skolekoncert blandt alle de indsendte besvarelser, og ved en tilfældig udtrækning blev vinderen Stensballeskolen i Horsens. Tillykke til dem.
Projektgruppen vil nu analyserer de data, der er indsamlet, og rapporten ventes færdig i slutningen af året.