16. december 2011

Det går rigtig godt

Enighed i evalueringerne: Skoler og musikere kan godt lide hinanden, koncerterne og LMS. Flere evalueringer er dog velkomne.

Årets sidste koncert nu spillet, og det er blevet tid til at gøre status over et travlt efterår, der har budt på over 900 koncerter i skoler over hele landet. Som følge af LMS' nye hjemmeside er den elektroniske evaluering blevet lettere tilgængelig for skoler og musikgrupper, der nu let kan læse hinandens evalueringer af fælles koncertoplevelser. Det er blevet godt modtaget og ivrigt brugt af både skoler og musikere. Specielt musikerne har været gode til at få evalueret sine koncerter - faktisk har musikerne evalueret fire ud af fem af efterårets koncerter. Lidt mere sløjt står det dog til med skolernes evaluerings-aktiviteter, hvor hver tredje af efterårets koncerter er blevet evalueret. Gensidig glæde Alt i alt er det dog imponerende mange, som har meldt tilbage efter koncerterne, og generelt er tilfredsheden overvældende. Musikere og skoler er blevet sat til at vurderer koncerterne på en skala fra 1-5, hvor 5 er absolut topkarakter. Musikernes mening om koncertoplevelserne samlet set ligger med et flot gennemsnit på 4,4. Skolernes vurdering er endnu mere positiv og svinger sig op på hele 4,5 i gennemsnitskarakter. I forhold til samarbejdet med LMS er begejstringen også markant for begge parter. Musikerne vurderer i gennemsnit samarbejdet med LMS om planlægning, hotelbookning og så videre til 4,8. Skolerne har evalueret hele Musik i Tide-ordningen inklusiv koncertudbud, administration, samarbejde med LMS og så videre, hvilket ligesom ved musikerne giver den flotte gennemsnitskarakter 4,8. Bliv ved med at melde tilbage LMS vil gerne sige tak til alle parter for samarbejdet og de mange tilbagemeldinger, det er fantastisk med så stor tilfredshed, men også med så mange gode forbedringsforslag, der er at finde i evalueringerne. Vi håber, at endnu flere skoler og musikere vil følge det gode eksempel det kommende år og på den måde hjælpe hinanden og os til at gøre skolekoncerterne endnu bedre.