15. marts 2016

Tilmeld dig showcasen

19. september 2016 er der Musik i Tide Showcase på Frederiksberg. Musikprogrammet er nu offentliggjort og tilmeldingen åbnet.

Én dag, 17 musikgrupper, to lærerkursuser, networking, god mad og masser af musik i smukke rammer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på Frederiksberg. Musik i Tide Showcase er nu klar med et spændende musikprogram og gode rammer for en intens musikfest i hovedstaden. LMS vil igen i år at samle kontaktpersoner fra det hele landet og håber, at deltagerne vil købe sig en showcasepakke med overnatning, så vi kan få en hyggelig optakt søndag den 18., hvor vi har booket os ind på det nærliggende og stemningsfyldte Hotel Ibsen samt det lækre, italienske spisested La Rocca. Som altid får Musik i Tide-kommuner valget mellem to gratis pakker – enten én deltager gratis til showcase med overnatning, kursus og alle måltider betalt, eller tre deltagere gratis med, som alle får betalt kursus og måltider på selve showcasedagen, mandag. Se mere om musikprogram, aktiviteter og tilmelding her på showcasens hjemmeside musikitide.dk [IMG1] Det Kongelige Danske Musikkonservatorium lægger hus til årets showcase. Foto: Mikkel Østergaard