23. september 2016

Tak for skøn Showcase

Det blev et døgn med fuld tryk på, da LMS indtog Frederiksberg med Musik i Tide Showcase 2016. Se billederne her.

LMS siger tak til alle deltagere - børn som voksne - til årets Musik i Tide Showcase den 18.-19. september. Næste år er det Sønderborg, som byder velkommen til Musik i Tide Festival, så sæt allerede nu kryds i kalenderen den 24.-26. september 2017. [IMG1] Velkomstmiddagen bød på italiensk buffet. Foto: Christian Brandt [IMG2] Første Musik i Tide Festival blev holdt i 1996, altså for 20 år siden, dengang som nu med Ebbe Høyrup i spidsen for LMS. Foto: Christian Brandt [IMG3] Det internationale snit blev lagt ved velkomstmiddagen, hvor den italienske buffet blev toppet med et kinesisk musikindslag. Bagefter fik gæsterne også lov at forsøge sig bag strengene. Foto: Christian Brandt [IMG4] KulturCrew fra Frederiksberg både åbnede og lukkede Musik i Tide Showcase 2016, godt hjulpet på vej af KulturCrew fra Roskilde, som sprang til med kort varsel, da der manglede hjælp til dagens mange koncerter. Kæmpe tak til de modige og engagerede elever for deres store indsats! Foto: Christian Brandt [IMG5] Rektor Bertel Krarup Krarup byder velkommen i de smukke rammer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Foto: Christian Brandt [IMG6] DKDM Slagtøj var et af konservatoriets indslag ved åbningen af Musik i Tide Showcase 2016, som blev holdt i Danmarks smukkeste koncertsal. Foto: Christian Brandt [IMG7] Altid underholdende Jens Blendstrup var sammen med Girls in Airports med til at sætte kulør på åbningen af showcasen. Foto: Christian Brandt [IMG8] Showcasens stramme program bød på 17 professionelle musikgrupper, to kurser og besøg af flere hundrede skoleelever. Her fester en del af Frederiksbergs indskolingselever med gruppen Viva. Foto: Christian Brandt [IMG9] DKDM lagde lokaler til showcasen, og det gamle radiohus blev af gæsterne både betegnet som smukt, stort og forvirrende med sine lange gange og hemmelige smutveje. Et af de fjerneste lokaler var Havesalen, som trods sin placering alligevel var stuvende fuld til dagens koncerter, blandt andet her med Funky Currywurst Brothers. Foto: Christian Brandt [IMG10] Viborg Kommune blev repræsenteret af hele 75 KulturCrew-elever, som sammen tog den lange tur til Frederiksberg for at høre koncerter og vælge ud til næste års program. Foto: Christian Brandt [IMG11] På Kurset Dans i Musik fik deltagerne lov selv at røre stemmebånd og dansemuskler. Foto: Christian Brandt [IMG12] Musik på Vej bød på smagsprøver på nye produktioner, og der blev griflet ivrigt på tilskuerrækkerne og spurgt ind til tanker og bevæggrunde efter hver koncert. Her noterer KulturCrew fra Skanderborg, så de kan skrive en artikel til showcase-avisen Musik i Tidende, som forventes færdig omkring 1. oktober. Foto: Christian Brandt [IMG13] Musik på Vej blev rundet af med en god snak om skolekoncerter. Her med input fra Henrik Hansen, som var en af de mange deltagere fra Kalundborg. Foto: Christian Brandt [IMG14] Dagens flittige KulturCrew fra både Roskilde og Frederiksberg, samlet til afslutningen. Foto: Christian Brandt [IMG15] "MOJN – vi ses i Sønderborg 2017!" Stine Dudda og Oliver Christensen fra festival-arbejdsgruppen i Sønderborg lovede at arbejde hårdt for at Musik i Tide Festival 2017 kan leve op til sine forgængere. Foto: Christian Brandt [IMG16] Det kræver sin musiker at spille liv i et publikum, som har været til koncerter i otte timer i træk, men Wenzell og Bugge fik med smittende energi og virtuøst spil uden problemer både store klapsalver og smil ud af showcase-publikummet. En fantastisk afslutning på en fantastisk Musik i Tide Showcase! Foto: Christian Brandt