16. januar 2017
Bagtæppe-battle
LMS-gruppen Musik, Eventyr og Unoder udfordrer: Hvem kan sætte et LMS-bagtæppe hurtigere op end os. Se deres hurtige opsætning på video.
"Vi vil gerne udfordre de andre LMS-grupper til opstillingskamp for bagtæpper. Hvem kan gøre det hurtigere end mig?"
Sådan lyder det på facebook-videoen her fra musiker Kjeld Lauritsen, som i sin kamp med bagtæppet bliver akkompagneret af Espen Laub von på trommer og Pernille Bévort på bassaxofon.
Se filmen herunder for at finde ud af, hvor hurtig Kjeld egentlig er – og er du musiker og spiller skolekoncerter med LMS' bagtæpper i baggrunden, så lav da lige jeres egen video og post som svar på facebook, næste gang I skal stille op.
Kort før jul fik LMS i øvrigt leveret 80 nye bagtæpper, så skulle der være LMS-musikere med turné i sigte, som gerne vil have spritnye bagtæpper med, er det bare at skrive til jesper@lms.dk, så finder vi ud af det.
Og for lige at gøre historien om hurtige Kjeld Lauritsen færdig vil vi da lige minde om, at han faktisk er (selvudnævnt) verdensmester i at pakke et hammondorgel sammen – en rekord opnår ved hård træning blandt andet rundt om på et stort antal danske skoler. Se hans (måske nok uofficielle, men meget underholdende) verdensrekord her: