31. januar 2017

​Over and out online

Det LMS-ledede EU-projekt, Blackboard Music Project, er nu officielt afsluttet, men lever videre gennem netværk og ny hjemmeside.

Siden oktober 2014 har LMS stået i spidsen for et stort udvekslings- og udviklingsprojekt i samarbejde mellem ti europæiske organisationer, alle medlemmer af Jeunesses Musicales International og alle med koncerter for børn og unge som fokus.

[IMG1]

Projektet gik især ud på at udveksle erfaringer og inspirere hinanden, så hver organisation kunne komme styrket ud og arbejde for musikken til børn og unge i sit hjemland. Derfor var samarbejde mellem producenterne projektets helt store fokus, og det medførte tre store YAMsessions i henholdsvis Umeå, Sverige, Zagreb i Kroatien og Larvik i Norge, hvor producenterne samledes til kurser, netværksdage, koncerter og fælles diskussioner og oplæg.

Den sidste store YAMsession var i oktober i Larvik, Norge, og siden da har LMS været i fuld gang med en større evalueringsrapport af projektet og dets aktiviteter samt en samlet afrapportering til EU.

Selvom projektet nu officielt regnes som afsluttet, lever de gode initiativer videre i form af:

  • YAMsession. Den årligt tilbagevendende begivenhed for Young Audiences Music netværket bibeholdes – her præsenteres særklasse skolekoncerter fra hele Europa; live producent-arbejde hvor to producenter og en musikgruppe arbejder intensivt sammen over to dage; oplæg og paneldiskussioner og sidst, men ikke mindst uddelingen af YAMawards. YAMsession 2017 afholdes i september i Portugal. Læs mere på YAMsession.org
  • YAMspace. Projektets officielle hjemmeside føres videre som online hjemsted for netværket – og alle andre med interesse i arbejdet for professionelle koncerter til børn og unge. På siden kan man finde en lang række artikler, videoer, nyheder og begivenheder relateret til Young Audiences Music. Mangler du inspiration, eller vil du vide mere om f.eks. producentens rolle i en skolekoncert (link) om undervisningsmaterialer (link), eller høre hvordan norske børn oplevede koncerter på YAMsession 2016 er yamspace.org stedet.
  • YAM på facebook. Her kan du følge med i, hvad der foregår på skolekoncertområdet internationalt, blive opdateret når en ny YAMsession er under opsejling, eller der er nyt på YAMspace.org


Læs mere om Blackboard Music Projektet her.