10. oktober 2012

Tjek på teknik og taster

Mange musikere har været hurtige ved tasterne og i alt har over 50 allerede nu indsendt ansøgninger til skolekoncertåret 2013-14.

Siden LMS 1. september åbnede for musiker-ansøgninger til skoleåret 2013-14, har der været jævn travlhed i systemet.
Den 10. oktober er status, at der er indsendt 60 ansøgninger fra 51 musikgrupper - og hertil kommer knap 50 musikgrupper, som har oprettet kladder, der endnu ikke er færdiggjorte.

Selvom ansøgningssystemet er nyt for mange, er der så godt som ingen, der har problemer med at ansøge, og fortsætter ansøgningerne med at komme ind i så god tid, forventer LMS, at alle kommer godt igennem.

I alt regner LMS med at kunne ansætte omkring 90 grupper til 2013-14, og følger dette års ansøgningsmængde tidligere år, bliver det ikke et problem med for få ansøgere - tværtimod. Sidste år modtog LMS knap 350 ansøgninger, og en tredjedel af dem blev først oprettet de sidste ni dage før fristen.

Ansøgningsfristen i år er 1. november 2012 kl. 12.

Læs mere om ansøgningsmulighederne her.