22. februar 2013
LMS præsenterer
Så er musikkataloget for skole- og familiekoncerter 2013-14 klar, og skolerne sidder på spring til at booke næste års koncerter.
Det er nu muligt at se de 94 skolekoncert-produktioner og 28 Kamæleon Koncert-produktioner, LMS udbyder efter sommerferien.
Klik blot ind på www.lms.dk/katalog.asp og vælg sæson 13-14 i søgemaskinen til højre.
Kataloget vil løbende blive opdateret med billeder og videoer fra grupperne, og allerede nu kan der downloades lydfiler og undervisningsmaterialer til over halvdelen af grupperne.
De resterende materialer bliver uploadet i løbet af foråret, så alt er klar til at lærere landet over fra 20. maj kan hente tingene ned og få materialerne indarbejdet i næste års årsplaner.
Koncerterne falder også på plads i den kommende tid. Fra 1. marts drager LMS ud i landet til fordelingsmøder i samarbejdskommunerne, og senest den 20. maj bliver koncertplanerne for hver enkelte skole og musikgruppe offentliggjort på www.lms.dk.