Med Lydenes Hemmelige Verden sætter Timeland kunstnerisk fokus på vores daglige lydmiljø: Trafik, mobiler, dyr, støj og meget andet, som vi er så vant til, at vi slet ikke tænker over det. Men hvad sker der, når vi begynder at lytte? Og hvad med alt det, vi ikke hører? Og hvad med stilhed? De to musikere forvandler hverdagens lyde til musik. Flasker bliver til lydlandskaber, møbler til slagtøj, bobler i et glas vand til en rytme, og undervejs vil eleverne opleve lyd blive visualiseret på flere spændende måder, og komme til at lege med støj, stilhed og musik.