Sæson 22-23

Jesper Falch

Stomp-workshop for mellemtrinnet

Til en workshop med Jesper Falch bliver vi alle trommeslagere, sangere og dansere, og vi fordyber os i musikken. Vi skal mærke rytmen, være rytmen, ”ødelægge” rytmen, synge rytmen og til sidst bruge den fuldt ud. Vi skal også rappe og danse med tramp, klap og energi som ingredienser, og til det skal vi bruge både vores fødder, hænder og stemme – på samme tid! Med udgangspunkt i brugbare og lettilgængelige rytmer og breaks skal vi spille på stomp-instrumenter. Det hele munder ud i en stomp-koncert, hvor alle de medvirkende viser, hvad de kan. Nøgleordene er: musik, sammenspil, glæde - og fest!
Download Materiale til undervisningen

“Jesper var simpelthen så god til at kommunikere med eleverne. Han var både sjov og nærværende, og så var han virkelig dygtig til at formidle sit stof. Alle elever uden undtagelse var meget begejstrede for workshoppen”

Skovvejens Skole, afd. Kildebjerg

“Musikalsk hele vejen igennem. Virkelig god kontakt med børnene hele tiden og tilpassede sprog og progression til børnenes niveau. Alle børnene var fuldt opmærksomme, gjorde sig umage og havde en succesoplevelse af deres evner til at spille stomp.”

Dalgasskolen

“Helt fantastisk. Jesper er så utrolig god til at være at i kontakt med og fange ALLE elever (og voksne). Han er tydelig, total velforberedt, og ingen er på noget tidspunkt i tvivl om, hvad de skal. Det giver stor tryghed, og der var ikke nogen, der ikke formåede at deltage i workshoppen.”

Kærbyskolen

Om Jesper Falch

Vi spiller: Workshop med stomp, rap og dans
Målgruppe: Mellemtrin
Genre: Rytmisk musik

Medvirkende:
Jesper Falch: Workshop leder

Kontaktperson:
Navn: Jesper Falch
Mobil: 4011 7813

Praktiske oplysninger

Målgruppe:Mellemtrin
Medvirkende:1
Max antal elever:140
Koncertlængde:45 minutter.
Opstillingstid:40 minutter.
Nedtagningstid:30 minutter.
Hjælpere:6 til 7 elever til at bære ind og ud
Lokale:Workshoppen skal helst foregå i hal eller gymnastiksal.
Scene:Ingen scene, alt foregår på gulvet.
Mørklægning:Nej
Publikum:Alle 140 elever og lærere skal helst kunne være i én stor cirkel på gulvet. Ingen madrasser, stole el. lign. Tak
Strøm:Ja og én kabeltromel
Omklædningsrum:Nej tak
Download som pdf