1. september 2014

Så kan der søges

LMS har nu åbent for ansøgninger fra musikgrupper, der gerne vil på turné i sæson 2015-16. Læs her, hvordan du gør.

Frem til 1. november 2014 kl 12.00 er det muligt at ansøge om plads i LMS' katalog for næste skoleår, der starter i august 2015. Der ansættes typisk omkring 90 grupper, der som udgangspunkt kommer på turné med 10-20 koncertoptrædener rundt om i Danmark. Ansøgningen foregår elektronisk her på lms.dk. Log ind på lms.dk Musikgrupper, der har har ansøgt om en plads hos LMS efter 2011, skal helst genbruge det login, de oprindeligt er oprettet med. Når først man er logget ind, kan man oprette en ansøgning med ny produktion eller let genansøge med en "gammel" produktion. Hvis du har glemt dit login, kan du forsøge dig med funktionen "Glemt login" i den sorte loginboks, og alternativt kan du kontakte LMS' webansvarlige, Karen Lund. Nye grupper skal først oprettes, hvilket de kan på siden www.lms.dk/ansoegningsskema.asp Det er vigtigt at gøre sig klart, om man kan leve op til de krav, der er til skolekoncertgrupper. Du kan læse mere om dem og fagudvalgets kriterier her: Fagudvalgets kriterier Krav til ansøgere Søg nu Ansøgningsfristen er som tidligere nævnt 1. november kl. 12, men tøv nu ikke med at gå i gang med det samme. En stor del af ansøgningsskemaet kræver lidt forarbejde at udfylde, ligesom det kan tage tid at få uploadet billed- og lydfiler, så LMS anbefaler meget kraftigt at alle ansøgere sætter sig til tasterne i god tid. Ansøgere man efter fristen kommer ansøgningen ikke i betragtning. Skulle der opstå problemer eller spørgsmål vil det frem til den 27. oktober være muligt at få hjælp hos LMS - efter denne dato kan LMS ikke stille garanti for svar. Kontaktperson er Karen Lund, presse|lms.dk / 8619 4570.