7. november 2014
LMS går internationalt
Efter tur til Kina er det nu det store, EU-støttede Blacboard Music Project's opstart i Sverige, der fylder kalenderen hos LMS.
Så er EU-projektet Blackboard Music project skudt i gang. Torsdag tog en delegationen fra LMS til Umeå i Sverige for at deltage i den første YAMsession.
I løbet at tre dage, arrangementet blev afholdt, var der 20 koncerter, 6 foredrag, møde i det nordiske netværk NNS, møde med Blackboard Music partnerne, offentliggørelse af vinderne af YAMA 2014, producentforum og meget mere.
LMS har taget sidste års YAMA-vinder, Body Rhythm Factory med til Umeå, hvor de får mulighed for at spille for et internationalt publikum
LMS forventer at komme hjem med en ny viden, god inspiration og opdage muligheder for internationalt udveksling igennem det udenlandske netværk, som vil styrkes igennem Blackboard Music Project de næste to år.
[IMG1]
Body Rhythm Factory gav en forrygende koncert, som høstede store bifald fra de mange gæster fra hele Europa.
[IMG2]
LMS' producenter, Kirsten Andkjær Petersen og Jesper Gottlieb, mødtes i Umeå med andre producenter.
[IMG3]
Koncertdirektør Ebbe Høyrup i YAMA panel diskussion.
[IMG4]
Hvad er en god koncert for børn og unge? Det spørgsmål var der flere kunstneriske bud på og store diskussioner af blandt de mange fremmødte.