Corona-update
Med det fortsatte forsamlingsforbud for mere end 10 personer, kan skolekoncerter i normal forstand ikke afholdes. LMS tilbyder nu udendørskoncerter til udvalgte skoler, alle øvrige koncerter udskydes.
LMS Skolekoncerter og Familiekoncerter har grundet corona-smitten været sat på pause siden mandag den 16/3, og selvom skolerne siden 15. april igen har haft elever, har de gældende retningslinjer ikke gjort det muligt at afholde skolekoncerter.
Her efter 10. maj gælder forsamlingsforbud for grupper over 10 personer stadig, og det er tydeligt, at skolekoncerter i normal forstand derfor ikke kan afholdes. Vi er glade for, at vi tidligt tog beslutning om at samarbejde med musikerne og skolerne om flytte periodens koncerter til efteråret, hvor der efter de nyeste meldinger at dømme, er gode chancer for at man kan samle et publikum i mere normal forstand.
Levende Musik i Solen
Mens de fleste af forårets koncerter er blevet flyttet til efteråret, har tre musikgrupper tilbudt at spille sine skolekoncerter udendørs. Det betyder, at vi nu afprøver et nyt tiltag med skolegårdskoncerter. Her får vi glæde af, at afstandskravet nu er ændret fra 2 til 1 meter – og så håber vi både skoler og vejrguder er med på idéen.
Hjælp til musikundervisning
Med nye hverdage, hvor lærere pludselig skal varetage en klasses fulde skema, vil vi gerne hjælpe til med at tilbyde let tilgængelige materialer til musik, som både kan bruges af ikke-musikuddannede lærere og til fjernundervisning. Derfor har Levende Musik i Skolen lavet siden Musik Tak, hvor vi har samlet en række idéer og materialer - blandt andet video-undervisning med stomp og beatboxing, lyttemateriale om klassisk musik og meget mere. Find det hele på lms.dk/musik-tak
LMS-kontoret åbner igen
Levende Musik i Skolen åbner så småt kontoret igen fra 18. maj. Indtil da arbejder alle medarbejdere hjemmefra, og telefonen vil derfor ikke være bemandet.
Skal du i kontakt med os, beder vi dig derfor kontakte os pr. mail.
Efter den 18. maj kan du igen ringe til vores hovednummer i åbningstiden 9-14, men står du med en hastesag inden da, kan du henvende dig til:
Administrationsleder Pernille Flensted – pernille@lms.dk / 20 80 22 00
Souschef Gitte Abildtrup – gitte@lms.dk / 28 93 15 25
Direktør Ebbe Høyrup – ebbe@lms.dk / 31 25 79 90
Pas på jer selv og hinanden
Levende Musik i Skolen følger situationen tæt og opfordrer alle til at bakke op om de officielle tiltag og i øvrigt løbende følge situationen på coronasmitte.dk