”Musik er et universelt sprog”

Multikunstneren Thomas Sandberg er netop vendt hjem fra en koncerttour i det store rige. Turen var arrangeret af Kulturministeriet i samarbejde med LMS, og bød på en række skolekoncerter for kinesiske skolebørn. Men hvor stor forskel er der egentlig på at spille for danske og kinesiske børn? Hvordan var det at spille skolekoncerter for kinesiske børn? Det var en utrolig positivt oplevelse at spille skolekoncerter i Kina. De kinesiske skolebørn var meget modtagelige overfor det, jeg kom med, og det var tydeligt at mærke, at de havde glædet sig til koncerten. De havde forberedt sig grundigt bl.a. ved at se videoer på nettet, og de havde allesammen medbragt instrumenter og slagtøj, som jeg havde bedt dem om. Under selve koncerten var det egentlig ikke så meget anderleders end at spille for skolebørn herhjemme. Børnene var enormt optagede og engagerede, og der opstod nogle sjove, improviserede sammenspilssituationer undervejs. Jeg havde nok en forestilling om at improvisation var en fremmed ting i Kina, men både elever og lærere var meget åbne og interesserede i min måde at arbejde på, og jeg kunne mærke, at koncerten gav dem nye oplevelser og flyttede noget for dem. Hvad har du lært af at spille for kinesiske børn? Det kinesiske sprog er meget anderledes end det danske, men jeg oplevede, hvordan musikken er et helt universelt sprog. Derfor var det faktiske ikke svært for mig at kommunikere med de kinesiske børn. Jeg fik bekræftet noget, jeg egentlig godt vidste i forvejen. Nemlig at børn er børn, uanset kultur, og der er egentlig ikke så stor forskel på kinesiske og danske børn. De griner af det samme og er nysgerrige og modtagelige i forhold til musikken. Er der noget, du tager med dig hjem og kan bruge i fremtiden og ifht. danske skolekoncerter? Det var rigtig sundt at få hevet tæppet væk under mig og komme ud af min sædvanlige komfort zone. Jeg arbejder meget med improvisationer og bruger i høj grad rummet og omgivelserne i mine koncerter. Jeg havde besluttet mig for, at forholde mig helt åbent til de rammer, jeg mødte undervejs, og tage det som en positiv udfordring, at skulle tilpasse koncerten de mange forskellige nye stede. Det betød, at jeg fik skåret koncerten ned til det allervigtigste, hvilket åbnede op for nogle helt nye kreative muligheder. Det har helt sikkert gjort mit udtryk skarpere, og det givet mig nogle tanker om, hvordan det kan give noget til koncerten, at man placerer den i nogle andre rammer. Det er noget, jeg godt kunne tænke mig at arbejde videre med i forhold til skolekoncerter herhjemme. (img1) (img2) (img3) (img4)