I en musikboble på hver sin stol

Efter et alt for stille forår, er den levende musik så småt ved at være tilbage på plakaterne mange steder, omend med afstandskorrekte, halvfyldte sale. Det samme gælder skolekoncerterne, der i de fleste skoler og kommuner bliver fremhævet som ekstra vigtige netop i denne tid, og som alle parter derfor strækker sig langt for at gennemføre.

Men hvordan er det at være på turné under en pandemi og hver dag skulle tilpasse sig nye udfordringer og regler? Det kan du læse om her, hvor Who Killed Bambi + Ida Wenøe har været så søde at dele deres dagbog fra deres corona-prægede koncertturné.

Mandag d. 31/8 – Koncertsult over hele linjen

Så er det endelig dagen, vi har glædet os til længe! I dag tager vi nemlig hul på dette års turné. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har holdt vejret og fulgt godt med i de nyeste coronatal. Efter en noget koncerttom sommer, er vi alle SÅ klar til at spille for rigtigt ægte, levende publikum, og heldigvis kan det lade sig gøre at komme afsted.

Vi har haft rigtig fin kontakt med skolerne, vi skal besøge, og det virker heldigvis ikke til, at der er nævneværdige problemer i forhold til, at vi kan komme og spille. Alle er meget fleksible, og der er stor vilje til at få tingene til at lykkes. Det er heldigvis ikke kun os, der er koncertsultne!

Torsdag d. 3/9 – At skråle med inde i hovedet

Turnéens 4. dag og vi er simpelthen så glade og positivt overraskede over, hvordan alle skolerne, vi kommer ud til, håndterer de nye udfordringer.

Alle er rigtig gode til at overholde afstandskrav, og der bliver sprittet løs. Afspærringstape går igen mange steder, og der bliver mærket op på gulvet, så klasserne sidder samlet med behørig afstand. Det er minimalt, hvad vi mærker til, at tingene er anderledes – eller også er det bare, fordi man hurtigt vænner sig til tingenes tilstand – men i det små er det f.eks noget med at vi ofte går 5-10 minutter senere i gang, fordi klasserne bliver sluset ind én ad gangen, og mange steder skal alle have sprittet hænder, inden de kommer ind i rummet. Det tager selvfølgelig lidt ekstra tid.

Normalt plejer vi også at have et nummer, hvor eleverne skal synge med. Det må de jo desværre heller ikke lige nu, men vi opfordrer dem til at skråle med inde i hovedet i stedet – og det er de rigtigt gode til!

Fredag d. 4/9 – Under åben himmel

I dag er første gang vi sådan rigtigt er stødt på udfordringer. Den skole, vi skulle spille på, kunne ikke finde egnede lokaler, hvor der var plads nok, så i stedet for at aflyse, flyttede vi koncerten udenfor på plænen foran skolen. Heldigvis skinnede solen, og det endte med nogle rigtigt dejlige koncerter. Det var lige før, at det duftede lidt af ægte festivalstemning – en ting vi jo desværre også har måtte undvære i år. Det er dejligt, at alle er med på at finde alternative muligheder!

Torsdag d. 10/9 – En musikboble

De sidste dage har der været flere og flere smittede rundt om i landet, så vi holder godt øje med, om nogle af de skoler, vi skal spille på, er ramte, og vi er i ekstra kontakt med de skoler, der ligger i de områder, hvor smitten er blusset op. Heldigvis er der ingen af dem, vi skal besøge, der er ramte.

Selvom det er hyggeligt, når publikum sidder tæt, så fungerer det faktisk også rigtig fint de steder, hvor de sidder på stole med en meters mellemrum. Vi fornemmer, at det for mange er nemmere at være i musikken, når man kan lave sin egen lille boble på sin stol. Vores musik indbyder jo i høj grad til at gå lidt ind i sig selv og lade sig rive med af musikken.

Tirsdag d. 15/9 – En ny, tilpasset hverdag

Vi nærmer os de sidste koncerter og er så glade og taknemmelige for, at alt har flasket sig. Men det kan efterhånden godt mærkes i armene, at vi har spillet 27 koncerter. Normalt får vi altid hjælp til at aflæsse og laste vores grej, men det har vi i høj grad selv klaret denne gang. 54 gange slæben ud og ind kan mærkes :-)

Vi er imponerede over, hvor hurtigt skolerne har tilpasset sig den nye hverdag, og hvor lidt vi i virkeligheden har lagt mærke til, at tingene ikke helt er, som de plejer. En gang imellem lægger man lige mærke til, at der kan være lidt ekstra langt ned til de bagerste elever, fordi der skal holdes afstand, at de ikke må synge med, og at vi ikke, som vi plejer, kan stå ude midt i mellem publikum og spille vores sidste nummer.

Men det vigtigste er, at det lykkes, og at både vi og eleverne har mærket, hvor meget det møde har været savnet både for os på scenen og for publikum på gulvet.

Onsdag d. 16/9 - Med glæde og vemod

Så nåede vi til den sidste koncert! Det er altid forbundet med lige dele vemod og glæde. Vemod, fordi det er slut med alle de dejlige oplevelser, eleverne giver os og glæde over, at vi har oplevet lige præcis det samme. I år har det jo været ekstra specielt, fordi det at komme ud at spille ikke er en selvfølge for tiden.

Alt i alt har der været en helt fantastisk tur. Der har været udfordringer ja, men viljen og kreativiteten hele vejen rundt, har langt overskygget udfordringerne. Det har helt klart også været en fordel, at vi har været afsted før, for der skal efterhånden meget til at bringe os ud af fatning.

Jeg ved ikke, om det har noget med corona at gøre, men det er på denne tur, vi har oplevet det mest medlevende, stille, nysgerrige og lydhøre publikum. I denne tid betyder de oplevelser, musik kan give, bare ekstra meget.

Who Killed Bambi + Ida Wenøe med god afstand inden en koncert