18. februar 2016

Nye ører søges

Fra 1. juni er der to pladser ledige i LMS' fagudvalg, som er dem, der sammensætter skolekoncertkataloget. Læs mere i nyheden her.

Efter tre gode år siger LMS her i foråret pænt farvel til fagudvalgsmedlemmerne Rasmus Krøyer og Cecilie Krill. Det betyder, der er to ledige sæder i fagudvalget, og de skal gerne fyldes af to personer med stor musikfaglig indsigt, forståelse for musikformidling til børn og solidt kendskab til det aktuelle musikmiljø. Er det dig, eller kender du en, som det kunne være relevant for? Så læs hele opslaget herunder, hvor du også kan se faktuelle oplysninger om mødedatoer, arbejdsopgaver, profil og honorar. Fagudvalg annonce 2016.pdf Ansøgningsfrist 15. april 2016.