10. marts 2016

Mød os og KulturCrew på Danmarks Læringsfestival

LMS er selvfølgelig med til læringsfestivalen i Bella Centeret 15.-16. marts 2016.

I år har vi en stand sammen med Dansehallerne og TeaterCentrum, hvor fokus først og fremmest vil være på vores fælles projekt KulturCrew.

På standen vil man kunne møde elever fra Nyrupskolen, Kalundborg, som er med i KulturCrew og vil fortælle om deres arbejde i krydsfeltet mellem kunst, entreprenneurship og læring.

Der vil også være oplæg fra og om KulturCrew begge dage kl. 11.40 på Skolescenen – På sporet af den gode udvikling, hvor vi håber rigtig mange vil møde op og høre fra elevernes egen mund, hvorfor KulturCrew giver værdi for dem og skolen.

Læs mere om elevernes forberedelser op til Læringsfestivalen i denne artikel fra TV Kalundborg.

Kom og sig hej til os på stand 213.

Læs mere her: danmarkslæringsfestival.dk

[IMG1]