13. maj 2011
Kulturelt samlebånd
LMS støtter nyt projekt, der gennem musik og kædedans vil sætte fokus på tolerance og fællesskab for børn i København.
LMS støtter nyt projekt, der gennem musik og kædedans vil sætte fokus på tolerance og fællesskab for børn i København.
Verdens længste kædedans på Rådhuspladsen skal den 25. maj skabe tolerance og fællesskab mellem børn fra 4. og 5. klasse på københavnske skolers.
Projektet hedder Samlebånd og startede allerede i november med at forberede de mange skolebørn gennem koncerter med den professionelle musikgruppe Klezmofobia, der også optræder i LMS-regi.
Klezmofobia spiller, som navnet siger, klezmer, en på én gang melankolsk, festlig og tempofyldt, jødisk musikgenrer. Med til musikken hører en gammel tradition for kædedans, hvis vigtigste funktion er, at sætte fokus på fællesskabet frem for individet – præcis som det er formålet med hele projektet Samlebånd.
Tanken bag Samlebånd er, at skabe sammenhængskraft i et byområde, hvor splittelse og konflikt ofte dominerer. Konkret gøres det ved, at børnene i efteråret har været til koncert og lært at kædedanse, derpå har de i skolerne brugt et undervisningsmateriale, der har lært dem nye ting om fællesskab og hinanden. Og som den store afslutning skal de mange børn altså mødes på Rådhuspladsen og danse på tværs af pladsen, skoler, køn og etniske skel.
LMS har bidraget til projektet med de professionelle musikeres koncert.