Peter sidder halvt sovende, drømmende på en stol. Kukurets tik tak bliver til en metronom og abstrakte lydeffekter og bodypercussion fører til en humoristisk opvågning. Det bliver startskuddet til en skør dag i Peters liv, hvor han laver kompositioner med genkendelige hverdagsobjekter og eksotiske instrumenter af fx. spande, gummikyllinger og en indisk dronebox.
Percussionist Peter Stavrum viser med sit soloshow en nysgerrig, sjov og rytmisk måde at fortælle på, og eleverne bliver aktivt inddraget og vil opdage, at der er lyde og musik i alting og alle steder.