Musikfabrikken skaber en interaktiv og medrivende koncert, hvor musikerne Maline og Martin præsenterer sange om venskaber, rumklang, ekko og andre musikeffekter. Eleverne inviteres ind på fabrikken og møder de ansatte; Ekko Emil, Rikke Rumklang og en masse andre, og får igennem deres sange indblik i hvor sjovt det er at producere musik, at musik er en leg og at der er musik i alt. I sangene bruger musikerne kun lyde som er lavet af kroppen og stemmen, og de får brug for sjove lyde fra eleverne, såsom klap, pruttelyde og skønsang.