“Det var den mest fantastiske koncert, vi har haft på skolen i længe. Super musik/show!! De var gode til at inddrage eleverne og tale/danse med dem. Eleverne havde en fest!”
Bylderup Skole
Det bliver med garanti en fest, når HipSomHap går på scenen og spiller hiphop i børnehøjde. Teksterne er fyldt med liv og løjer og rammer træfsikkert ind i børnenes univers. Publikum bliver inddraget, når der skal freestyles og findes på historier med børnenes stikord. Gruppen består af rapperne Johnny Ligeglad og Anna Spejlæg, alias Andreas Seebach og Anne Bukh Jakobsen, og de får opbakning af DJ Snusk og trommeslagen Unge Jens. Så få armene i vejret og gør klar til at synge, hoppe, danse og skabe en fest, når HipSomHap fyrer den af med deres svedige show og seje rim!